At male facaden selv kræver først og fremmest forberedelse – ikke nødvendigvis erfaring. For mange giver det god mening at gøre det selv, fordi man får fuld kontrol over både proces og resultat, samtidig med at man sparer udgiften til håndværkere.
Det vigtigste er at arbejde systematisk, tage sig tid til forarbejdet og vælge produkter, der passer til opgaven. Dyrups løsninger er netop udviklet med henblik på, at private kan opnå et professionelt og holdbart resultat.

Den bedste periode for maling af facade er typisk fra maj til september, hvor vejret er mere stabilt. For at få et godt resultat bør:
Det handler i høj grad om at give malingen de bedste betingelser for at hæfte og hærde korrekt.
Inden du går i gang med at male er det vigtigt at gribe projektet rigtigt an. Det afhænger af om facaden er nyopført eller tidligere behandlet.
Hvis facaden er ny, pudset eller vandskuret, er det vigtigt, at den er helt tør, før du begynder at male. Start med at rengøre overfladen grundigt med Dyrup Grundrens eller højtryksrensning, så den er fri for snavs, støv og rester. Nyt pudslag på ældre huse skal være mindst 28 dage gammelt før det males.
Kontrollér, at overfladen er solid ved at slibe let med groft sandpapir – den må ikke smuldre. Udjævn eventuelle ujævnheder, og børst facaden grundigt, så alt løst materiale fjernes. Eventuelle saltudtræk fjernes med en stiv kost.
Skaller den eksisterende maling af, er det ofte tegn på, at underlaget enten smitter af eller ikke er fast nok. Det kan fx være tilfældet ved indfarvet puds eller kalkede overflader. Problemet kan også skyldes fugt i facaden. Derfor er det vigtigt at finde årsagen, inden du går videre. Alt løstsiddende maling fjernes, så du står tilbage med en stabil og rengjort overflade. Herefter kan facaden behandles, så du får et godt og holdbart grundlag for den nye maling.
Kun hårdtbrændte mursten tåler at blive malet. Fuger bør repareres og fyldes op med mørtel, så de flugter med stenene, og for det mest ensartede resultat anbefales det at pudse eller vandskure hele facaden, inden malerarbejdet påbegyndes.

Et godt resultat starter længe før første penselstrøg.
Facaden skal være ren for snavs, alger og løstsiddende materiale. Det sikrer, at malingen kan binde ordentligt. Her bør du rense med Dyrup Facade- og Tagrens inden højtryksrens eller Dyrup Grundrens.
Revner og skader bør udbedres, så underlaget er jævnt og stabilt.
Grunding er et vigtigt skridt, som mange undervurderer. Den sikrer, at malingen hæfter korrekt og giver et ensartet slutresultat.
Her er det afgørende at vælge den rigtige type:
Dyrup Pudsgrunder anvendes på sugende underlag som puds og beton. Den trænger ind i overfladen, binder den og reducerer sugeevnen, så den efterfølgende maling fordeler sig jævnt. Den er et oplagt valg, når du arbejder med klassisk facademaling som Dyrup Facade Murmaling.
Dyrup Silomurgrunder er udviklet specifikt til brug før Dyrup Silomurmaling. Den mætter underlaget og sikrer en ensartet bund, samtidig med at den understøtter den diffusionsåbne opbygning, som er vigtig for fugthåndtering – især på ældre og mere udsatte facader.
Når underlaget er klar, males typisk i to lag. Brug pensel til detaljer og rulle til de større flader, og arbejd systematisk, så du undgår synlige overgange.

Når det kommer til selve malingen, afhænger valget af både underlag og krav til beskyttelse.
Dyrup Facade Murmaling er en klassisk og alsidig facademaling med god vedhæftning og høj dækkeevne. Den er særligt velegnet til ældre eller letsmittende facader, hvor andre malingstyper kræver mere forarbejde. Samtidig er den diffusionsåben, så murværket stadig kan ånde. På nypudsede og vandskurede overflader skal de minimum være 6 måneder gamle, da underlagets høje pH-værdi og malingens olieindhold kan gøre, at malingen ikke vil tørre ordentligt.
Dyrup Silomurmaling er en siloksanbaseret maling med en meget vandafvisende overflade. Den holder facaden tør ved at afvise regnvand udefra, samtidig med at fugt indefra kan slippe ud. Resultatet er en flot, mat og kalklignende overflade. Silomurmaling er især velegnet til gasbeton, pudsede og vandskurede facader, silikat og indfarvet pudsmørtel og forvitrede overflader.

Farvevalget har stor betydning for husets samlede udtryk og er ofte det, man lægger mærke til først.
Det kan være en god idé at tage udgangspunkt i husets arkitektur og de faste elementer som tag, vinduer og sokkel. Lyse farver giver et klassisk og roligt udtryk, mens mørkere nuancer kan skabe kontrast og personlighed.
Samtidig skal du være opmærksom på, om der er lokale vedtægter, der begrænser dit farvevalg.
Farver bør altid vurderes i det naturlige lys, de skal ses i. Det anbefales derfor at teste farven med en farvetester direkte på facaden, inden du beslutter dig. Det giver det mest realistiske indtryk og minimerer risikoen for at vælge forkert.

Når facaden males, er det oplagt at se på resten af huset som en samlet helhed.
Soklen er særligt udsat for fugt og snavs fra jorden og regn. En korrekt behandlet sokkel beskytter mod opsprøjt fra regn og forlænger facadens levetid. Her kan du også lege med farverne og vælge en mørkere farve end facaden for at skabe kontrast. Samtidig ses støv og jordstænk mindre på en mørk overflade. Her anbefaler vi at bruge Dyrup Sokkelmaling.
Taget spiller også en vigtig rolle for helhedsindtrykket. Et velholdt tag kan løfte hele huset visuelt og samtidig beskytte mod alger og vejrpåvirkning. Derfor vælger mange at tænke tag og facade sammen, når huset alligevel skal friskes op.
Her bør du starte med at rense taget med Dyrup Facade- og Tagrens og efterfølgende male med Dyrup Tagmaling.
Med Dyrup facadeserien får du produkter, der er udviklet til danske forhold og kan bruges som en samlet løsning fra grunder til slutmaling.
Besøg din lokale XL-BYG for at få hjælp til at vælge de rigtige produkter og den rette farve til netop din bolig.